Artiklen indeholder reklamelinks

Sommeren står for døren, og det er der mange, der er rigtig glade for. Sol og varme er noget, som de fleste forbinder med noget rart, og som mange byder hjerteligt velkomment. For personer, der døjer med fedtet hud, er sol og varme dog ikke altid lykken. Sommervarmen kan nemlig nærmest få huden til at smelte, så den bliver mere olieret og fedtet og kommer til at se svedig og skinnende ud.

Fedtet hud kan derfor være rigtig irriterende, og særligt hvis den medfølges af trælse hudproblemer som bumser og andre urenheder. Har du problemer med fedtet hud, kan det dog også meget vel skyldes, at du begår nogle af de mest almindelige hudplejefejl, som faktisk kan ende med at gøre problemet værre og give dig endnu mere fedtet hud. Bliv klogere på de 4 hudplejefejl, som mange med fedtet hud begår i deres daglige hudplejerutine herunder.

Du vasker dit ansigt for meget

En af de mest almindelige fejl, som mange med fedtet hud begår, er at de vasker huden for meget eller for ofte. Fedtet hud skyldes en overproduktion af olie i hudens talgkirtler, hvilket gør huden fedtet. Det hjælper derfor ikke at vaske huden flere gange eller bruge ekstra meget vand og ansigtsrens. Tværtimod kan for meget vask være med til at udtørre huden eller også kan det gøre huden endnu mere fedtet, fordi talgkirtlerne i huden vil producere endnu mere olie for at undgå en udtørring af huden. Du bør derfor kun vaske din hud to gange om dagen for at forhindre, at din hud producerer mere fedt end nødvendigt.

Du undlader at bruge ansigtscreme

Mange er af den opfattelse at fordi huden i forvejen er fedtet, så er det ikke nødvendigt at tilføre mere fugt til huden ved at bruge ansigtscreme, fordi det bare vil gøre huden i ansigtet endnu mere fedtet. Derfor vælger de at undlade at bruge ansigtscreme i deres daglige hudplejerutine. Det er en stor fejl, da også fedtet hud kan have brug for fugt. Samtidig kan ansigtscremer mere end blot at tilføre fugt til huden og kan i mange tilfælde netop være med til at behandle og afhjælpe fedtet hud.

Du bruger hudplejeprodukter med olie

Hvis ikke årsagen til din fedtede hud skyldes, at du undgår at bruge ansigtscreme, kan det muligvis være, at årsagen skal findes i, at du bruger hudplejeprodukter med olie. Fedtet hud og olie er et rigtig dårligt mix, fordi den fedtede hud i forvejen danner for meget olie og ekstra olie vil bare gøre din hud endnu mere fedtet.

Olie ovenpå en allerede olieret og fedtet hud vil desuden også kunne være med til at tilstoppe dine porer og give dig bumser og uren hud. Det er derfor en god idé at benytte oliefrie hudplejeprodukter, hvis du har problemer med fedtet hud. Beauté Pacifique har lavet en oliefri Cleansing foam, som modvirker fedtet hud uden at irritere huden. Derudover har Beauté Pacifique også lavet en oliefri ansigtslotion, der giver god fugt til huden, men som samtidig matterer hudens overflade, så den ikke ser skinnende og fedtet ud.

Du behandler uren hud i stedet for fedtet hud

Fedtet hud kan medvirke til at hudens porer stopper til, hvilket kan give bumser og uren hud. Det er dog ikke altid tilfældet, at man har bumser og uren hud bare fordi man har fedtet hud. Hvis du derfor behandler din fedtede hud med hudplejeprodukter til uren hud, kan dette også være med til at gøre din fedtede hud værre.

Hudplejeprodukter til akne og uren hud er nemlig ofte nogle skrappe produkter, som kan risikere at udtørre huden. Har du fedtet hud bør du i stedet benytte milde hudplejeprodukter, der er velegnet til fedtet hud, og som hverken udtørrer din hud eller gør din hud mere fedtet ved at tilføre olier til huden.