Artiklen indeholder reklamelinks

Stort set alle mennesker har haft en bums. Nogle døjer mere med uren hud end andre, og faktisk kan uren hud have en stor betydning for menneskers selvværd og sociale liv. Nogle vil slet ikke forlade deres hjem, når huden er på sit værste. De fleste begynder at udvikle bumser og uren hud omkring puberteten, idet kroppens produktion af mandligt kønshormon øges hos begge køn. Dette får talgkirtlerne i huden til at producere med fedt og dermed forsnævres talgkirtlernes udførselsgange så hudfedtet har sværere ved at komme ud. Huden er på overarbejde for at nedbryde hudfedtet, og derfor dannes affaldsstoffer og fedtsyrer som irriterer og skaber en form for betændelsestilstand. Der findes både pillekure, cremer og andre behandlingsmuligheder man kan benytte for at komme bumser til livs.

Det kan du selv gøre

Hvis man er meget plaget, og generelt har tendens til uren hud og bumser, kan man altid søge læge og få gode råd. Før man gør det, er der dog nogle tiltag man selv kan begynde med.

  • kom af med bumserne saadan herOprethold god hygiejne

Vask dit ansigt dagligt og brug mild og hudvenlig sæbe. Det er vigtigt man ikke skrubber, da det kan irritere huden. Sørg blot for at holde din hud ren hele tiden.

  • Undgå hår i ansigtet

Hår i ansigtet fedter huden til, og gør det sværere for den at ånde. Husk også altid at holde dit hår rent og vask det jævnligt med shampoo.

  • Lad bumserne være

Hvis man kradser og piller i urenhederne, gør det blot situationen værre, idet de bliver irriteret.

  • Benyt vandbaseret fugtighedscreme, solbeskyttelse og kosmetik

Sørg for at de produkter du benytter ikke indeholder fedt og olie, da det tilstopper hudens porer.

  • spis sundtSunde vaner

Hvis man spiser sundt og varieret samt får nok motion får man det godt med sig selv – og så får huden det også bedre.

  • Afprøv eventuelt håndkøbsmidler mod let akne.

Det er vigtigt at have god tålmodighed, da det kan tage op til 8 uger før man ser effekten af produkterne.

Søg læge

Hvis intet hjælper, kan det være opslidende at have bumser, idet man føler, at alt det arbejde man lægger i at undgå dem, ikke virker. Derudover skal man være opmærksom på, hvordan bumserne udvikler sig. Nogle får ar og andre får mørk hud og udvikler mørke pletter der hvor bumserne var. I disse tilfælde kan det være en god idé at søge læge. Lægen kan først og fremmest rådgive dig om det, du selv har gjort er nok, eller om du kan gøre mere. Derudover kan lægen give dig pillekure, som kan komme bumserne til livs. Hvis intet virker, kan man blive henvist til en hudlæge, der er eksperter på området, og dermed kan tilbyde mere effektive behandlinger.

Bumser smitter altså af på både selvværd og sociale liv. Derfor er det vigtigt at få gjort noget ved dem hurtigst muligt. Start med at erfare om det du selv kan lave om gør en forskel. Hvis der ingen forskel er at se, er det ingen skam at søge læge. Derudover forsvinder bumser med alderen i langt de fleste tilfælde, så hvis intet hjælper, er det bare med at være tålmodig.