Artiklen indeholder reklamelinks
Internettet flyder næsten over med en cocktail af dårlige råd til personer, der døjer med fedtet hud og akne. Andelen af unge mennesker på internettet overstiger da også alle andre aldersgrupper, og det er netop typisk unge mennesker, der døjer mest med uren hud og akne – ligesom det også er dem, der er allermest kede af det, når deres hud bryder ud lige før en vigtig begivenhed. Når det er tilfældet – ung som gammel – kan gode råd være dyre. Især når de gode råd viser sig at være knap så gode, for så kan de gøre mere skade end gavn. Vi har derfor samlet 4 myter om fedtet hud og akne og vil her aflive dem én efter én:
- Solcreme forværrer fedtet hud og giver bumser.
- Tandpasta på en bums får bumsen til at trække sig tilbage.
- En tur i solarium kan fjerne bumser.
- Fedtet hud og bumser skal afrenses med rensemidler med alkohol.
Bliver min hud mere fedtet af solcreme?
Engang var der ikke noget mere fedtet og klægt end solcreme – den gang, hvor solcreme kun fandtes med fysiske solfiltre, som lagde sig som en tyk, hvid hinde på huden, og som tilstoppede hudens porrer. Sådan er det imidlertid ikke længere. I dag er teknologien bag solcreme nemlig så veludviklet, at selv solcreme med fysiske filtre ikke er nær så tyk og tjæreagtig, som den har været. Derfor er der heller ikke noget problem med, at solcreme fedter huden unødigt. Døjer du med fedtet hud, kan du, med andre ord, trygt bruge solcreme, når det er nødvendigt.
Faktisk er det nødvendigt på de alle de dage, hvor solen skinner, og du bliver udsat for skadelige UV-stråler – og til trods for æstetiske gener, er det immervæk mere træls at få hudkræft end bumser. I dag findes der tilmed rigtig gode solcremer, som er udviklet særligt til dig med fedtet hud – et godt eksempel er Oil Free Matte SPF30 fra Dermalogica, som ikke blot er mild, men rent faktisk virker fedtarbsorberende. Din hud bliver altså affedtet, samtidig med at den bliver beskyttet mod solens skadelige stråler!
Kan tandpasta få bumser til at gå væk?
På trods af, at navnet ”tandpasta” afslører, at det er tiltænkt et meget bestemt formål, nemlig at holde vores tænder rene, så hersker der en myte om, at tandpasta på magisk vis kan få bumser til at gå væk. Det er imidlertid kun en myte, som man ikke bør tage for gode varer.
Ved at læse nærmere på ingredienserne i en almindelig tandpasta, vil man kunne konkludere, at der ikke findes nogen ingredienser her, som skulle have nogen særlig effekt på fedtet hud. Det, du får ud af, at smøre tandpasta i hovedet, er, at vaske det af igen. Det er nemlig vigtigt at vaske sin hud med mild sæbe, når man er plaget af fedtet hud og bumser.
Kan en tur i solarie fjerne bumser?
En myte, der ikke er helt usand, er den, at man kan have held med at få renere hud af en tur i solarie. Der ligger en vis sandhed i denne myte, som man ikke kan tage fra nogen, og den er, solariet udtørrer huden. Den udtørrende effekt virker også til at udtørre bumserne, hvilket kan give en form for ”quick fix”.
Desværre bevirker den udtørrende effekt også, at hudens talgkirtler øger produktionen af fedt for netop at kompensere for udtørringen. På lidt længere sigt vil man derfor opleve at problemerne med fedtet hud gradvist bliver værre, så længe man går i solarie for at løse dét problem.
Derudover er påvirkningen af kunstige UV-A og UV-B stråler med til at tilskynde aldringsprocessen. Du bliver med andre ord hurtigere gammel at se på, når du går i sol, ligesom du øger risikoen for hud- og modermærkekræft betydeligt.
Kan stærke rensemidler fjerne bumser?
Alkoholholdige rensemidler og andre udtørrende midler virker på samme måde som solariet: Man vil opleve en midlertidig effekt af behandlingen, og man kan derfor ledes til at tro, at det virker. Efterfølgende vil man dog opleve, at man får endnu mere fedtet hud. På den måde kan det hurtigt blive en ond cirkel, hvor man prøver det igen og igen, fordi det har en umiddelbar virkning, som efterfølgende giver bagslag.
I stedet for at bruge stærke, udtørrende rensemidler, bør man bruge milde hudplejeprodukter, der er særligt udviklet til personer med fedtet hud, der døjer med urenheder.